Også igen i¨år glæder vi os til at modtage alle de forskellige nationaliteter af pilgrimme, der vandrer fra nord til syd og fra syd til nord ad den gamle Hærvej, Oksevej, Studevej og Pottervej, kært barn har mange navne.
Hærvejen går lige forbi vor dør og vi ser pilgrimme, til fods, på cykel og hesteryg. Her kommer spændende mennesker fra fjern og nær, - her kommer Naverne, der har været undervejs i flere år, med Nord Kap som mål.
Her kommer mennesker der bare søger roen og freden, - væk fra al slags stress i hverdagen. Her kommer damerne fra Sjælland, pigerne fra Samsø, præsten fra Vejle, pilgrimmen fra Freiburg, pilgrimmene fra Rom som tog turen fra Island over Norge og Danmark for at mødes i Sydtyskland og over Schweits og hjem til Rom. Unge mennesker der tager et "time aut" fra studierne, dem der øver sig for at kunne stå distancen til Santiago di Compostella og dem der stiller bilen ved Immervad bro og går til Tørning. Her kommer cykellisterne på Søndagstur og ham der tager den fra Sønderborg på cykel, for at få sig en ægte italiensk ekspresso.
Der er et "leben" på Pilgrimsruten for store og små, man nyder den danske natur og alle oplevelserne undervejs. Historiens vingesus ved Vedsted, Langdyssevej, har vi nogle af de flotteste og længste langdysser, der findes i Danmark og kun 2 km. herfra ligger den berømte Immervad Bro. Har man det for varmt og brænder fødderne i skoene, så kan man køle dem og resten af kroppen af i Vedsted Sø, som har badebro og strand, også til de små pilgrimme.
Vedsted Kirke, ligger utrolig smukt med søen og præstegården i baggrunden. Indvendig er kirken et besøg værd, den er enkel og med et smukt alter. Her kan man finde ro, man skal bare spørge personalet om at få lov til at komme ind. Giv dig selv en god oplevelse og kig ind i kirken, skriv evt. nogle ord ned, og lig dem ved indgangen når du går ud.
Ja, der er så meget at komme efter, og er du tørstig eller bare trænger til at hvile dig, så er der plads hos os både udenfor og indenfor. Is kan også købes, såvel som Italiensk antipasti og Corrados specielle italienske lagkage. Har du appetit på en caffe corretto, ekspresso med grappa, så kan du også få en at styrke dig på.
Vi glæder os til at se ALLE JER PILGRIMME - både store og små, national og international. Vi snakker dansk, tysk, engelsk og italiensk- VI SES PÅ CAMINOEN ciao - ciao..